19.8.2008
Billeder fra Anton Kusks familiealbum:
Anton Kusk skriver:
Lige historien endnu engang:
Det hele sker i den første uge af maj 45. Det er det nærmeste jeg kan komme datering. En morgen fortæller min far at han har set en stor tysk maskine komme haltende lavt. Den forsvinder så bagved Gåsebjerg som vi boede syd for (vel en kilometer i luftlinie). Vi hørte senere at den var landet på Rosvang. Så kom befrielsen og far startede jumben, vi skulle ud at se den tyske flyver. Da vi kom derud var alt afspærret og vi måtte slukørede køre hjem. Samme dag kom min onkel Henning og en makker, John, uventet på besøg, Henning var flygtet til Sverige og kommet i den danske brigade. De var sendt til Hanstholm (bevogtning, tror jeg) og ville nu lige sige goddaw. Da de hørte om vores forgæves tur til Rosvang insisterede de på at vi prøvede igen. Henning vekslede et par ord med vagterne og vi blev lukket ind, med jumbe og det hele. Det var tydeligt at junkeren var blevet beskudt da der var rækker af huller i fuselage og vinger. Jeg husker at der var dual-control og vi hunne få ailerons til at klapre når vi flåede i styregrejerne. Der var to lange spor i den bløde eng, så den er landet med gear down. Propellerne var alle kantstillede, hvad der tyder på glidelanding. Da vi kørte derfra havde vi en masse ledning og et cockpitvindue med i jumben. Vi havde mors gamle Agfa boxkamera med og her er så de syv billeder det kunne blive til. Nu kan du så zoome og gøre ved og se om du kan få noget ud af det. Billederne var bittesmå så vi har macroet dem osv.

1. Hundborg: Fra højre, Henning, Politibetjenten som havde været interneret (hvem var han?) John og en ukendt.

2. Henning som pilot.

3. Henning bemander "dorsal turret" Vi andre på jorden. Se skudhuller!

4. Henning ovenpå fuselagen. Bemærk igen skudhuller!

5. Anton, Erland, Gitta og far under vingen.

6. Møllen, ikke langt fra junkeren, som dengang stod derude. Undertegnede i døren.

7. En selv løber forbi næsepropellen.

Skulle du kende mere til personerne på Hundborg billedet hører jeg gerne om det.
Hennings bedrifter kan du høre om en anden gang.
God fornøjelse
hilsen
Anton